Termisk kortlægning af Jeres vejnets overfladetemperaturer viser hvor de kritiske punkter er.

Ruteprognose
MeteoGroup har udviklet en ny type vejvejrprognose, en ruteprognose. Med ruteprognosen ses, hvordan prognosen for vejtemperatur varierer i området. Da vejstatus og overfladetemperatur kan variere meget, også i et mindre vejnet, fungerer ruteprognosen som et supplement af de klassiske punkt- og regionsprognoser.

Ruteprognosen er baseret på to sammenhængende kortlægninger af vejnettet for at fange variationen i de lokale omstændigheder ved vejene. Da målingerne er sammenhængende, fås en relation mellem alle målepunkter, og derved fås også information om det koldeste punkt i vejnettet, uden at man er nødt til at have en målestation placeret netop der. På denne måde ser man også alle de kritiske punkter i vejnettet.

Termisk kortlægning
En af kortlægningerne er en termisk kortlægning af Jeres vejnet (se billedet til højre). Den termiske kortlægning viser hvor jeres kritiske punkter er, og den leveres til Jer i google-maps-format. Termisk kortlægning giver et godt overblik over vejnettet og kan for eksempel bruges til at uddanne nyt personale, sprede information om, hvordan vejnettet varierer, eller som grundlag, hvis I skal placere en ny målestation.

Hvorfor Ruteprognose?
Med Ruteprognosen får I mulighed for at se, hvornår det første kritiske vejføre er prognosticeret, og også, hvordan føret vil variere i vejnettet. For eksempel kan ruteprognosen bruges til at se, hvor det første islag dannes, eller hvor udbredt nattens rime kommer til at være.

Eksempel: Billederne nedenunder viser, hvordan Ruteprognosen kan bruges som supplement til den mere traditionelle regionsprognose.

Det første billede viser regionsprognosen for Karlstad i Sverige fra den 2. december 2013. Dette er en regionsprognose og skal derfor også være repræsentativ for området. Således skal prognosen fortolkes som at der vil være udbredt rime i området fra klokken 15.

I de efterfølgende billeder vises Ruteprognosen for det aktuelle døgn og samme område. Her ses det tydeligt at prognosen for den første frost sker allerede to timer tidligere end i regionsprognosen.

Ruteprognosen og regionsprognosen viser forskellige tidspunkter for, hvornår frosten begynder, og kan derfor opfattes som modsigende. Man skal huske at regionsprognosen har til opgave at vise, hvornår, der er udbredt frost i vejnettet, hvor Ruteprognosen viser prognosen for den første frost, og hvordan den så udbreder sig. I dette tilfælde salter man sandsynligvis to timer tidligere end hvis man ikke havde Ruteprognosen, og således har man også mulighed for at forhindre det første glatføret.